mandag den 11. februar 2013

Barnedåbs bestilling

Så fik jeg endelig smækket mine billeder sammen, og er nu klar til at vise jer de kager jeg lavede til en barnedåb her i weekenden. Bestilling var til min veninde Helle´s niece :) 
Jeg fik forholdsvis fire hænder, og lavede derfor noget af det som jeg synes er super lækkert. 

Og da det var en pige der skulle døbes, valgte jeg nogle hvide og lyserrøde farver. Pynten ville jeg holde sådan nogenlunde gennemgående, så alle cupcakes blev toppet med en fondant-nips, som enten var en sommerfugl eller en blomst. 

Enjoy! 

Forberedelserne til kagebagningen. Manden i Bilka synes godt nok der var mange underlige ting, men ja, sådan er det. 



Så kom de første cupcakes: 
Øverst er der en hindbær/citron cupcake, med en flødeskum med vanilje. Pynten er af fondant, og bladene er citronmelisse. 

De nederste cupcakes er med hindbær, og så er frostingen med hvid chokolade. Pynten er friske blåbær(de ligger bag blomsten, blåbærmarmelade, og til sidst blomsten som er lavet af fondant. 



Øverst er der chokolade-bailey cupcakes med en SUPER lækker bailey-frosting. Pynten er af fondant. 

Nederst en simpel men lækker chokolade cupcake, med en let chokolade frosting. Pynt af fondant. 
   

Denne baby-numse var det eneste der var bestemt at jeg skulle lave. Jeg lavede en lagkage, med hjemmelavede lyse vaniljebunde, en let og luftig vaniljecreme med chokoladestykker. Mellem lagene kom jeg banan og jordbær.
Selve baby-numsen er af chokoladekage. 
Jeg smurte den op med en vanilje smørcreme så fyldet i kagen ikke skulle ætse fondanten op, og for at krummerne ikke skulle kunne ses igennem. 
Så har jeg rullet, formet og leget med fondant, indtil jeg var tilfreds med resultatet. 

Og til sidst kom jeg selvfølgelig spiseligt glimmer på, fordi man er vel en pige! ;) 

Og tada, så var der pludselig 105 cupcakes og en lagkage færdig! :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar