torsdag den 24. april 2014

fastelavnsboller lidt for sent…


Fastelavnsboller (24 stk.)
Dej:
300 g smør
270 g mælk (2,5 dl)
50 g gær
4 spsk sukker
2 tsk salt
2 tsk kardemomme
2 æg
ca. 700 g hvedemel (jeg skulle bruge lidt mere) 

Smelt smørret og tilsæt mælken. 
Når blandingen er lun (pas på, den ikke er for varm), hældes den over gæren, som opløses. 

Kom æg, kardemomme, salt og sukker i blandingen. 



Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til du har en fast dej 
- jeg kører min i min køkkenmaskine med en dejkrog på. Du kan sagtens røre dejen så meget du kan sammen i en skål med en grydeske, og derefter hælde den ud på bordet og ælte dejen færdig.  

Dejen skal være fedtet, men ikke klisteret. Kom lidt mel på fingrene, og tag fat i dejen, hvis den ikke klistre fat, og føles sådan rimelig fast, er dejen færdig.
Stil dejen til hævning under et klæde i en times tid.



I mellemtiden ville jeg lige afprøve denne bagefaste kagecreme fra Dr. Oetker. 
Så den blandede jeg og stilte den på køl, mens dejen hævede. 





Når dejen er færdig med at hæve deles dejen i 2, og rul det ud i en firkant på et meldækket bord. 
Skær den ud i 12 firkanter, kom creme i, luk dem, og rul dem til boller. 




Pensel dem med en blanding med vand æg og lad dem efterhæve i 20 min.

Bag dem i ovnen i 15 minutter ved 200 grader varmluft. 

og ta-da! Fastelavnsboller for the win :) 





   



Ingen kommentarer:

Send en kommentar