- ej men bliver det meget skønnere?
Det her er virkelig mine to ynglings-unger i hele verden!
Det er min fætters og hans kærestes børn, og jeg nyder hver gang jeg enten vælger at de skal have en tidlig dag fra vuggestue/børnehave, eller bliver spurgt om jeg kan passe dem.
De er så fyldt med energi, og jeg elsker det! Selvom de begge kan være stride, jamen for filan, er man ikke selv det ind imellem? De her billeder er fra en dag jeg skulle passe dem, hvor vi tog en aftentur ned på legepladsen efter aftensmaden. Vi klatrede rundt, og lillebror havde en fest i barnevognen mens vi åbenbart lignede noget der var yderst sjovt at kigge på. Jeg ved ikke om det er et kompliment?
Men for filan, det var så dejligt vejr, og ja storesøster skulle altså op i barnevognen på vej hjem fra legepladsen, fordi det var jo suuuuuuuper hårdt at lege, og man fik brugt alle sine kræfter. Så damen havde fået, og nu citerer jeg hendes præcise ord:
"Jamen Camilla, det er fordi jeg har fået slappe af ben, så jeg kan altså ikke gå mere."
Og mens jeg var flad af grin, tænkte jeg at det nok gik alligevel, frøkenen havde jo trods alt også været i gang i hele 25 minutter ;)
Bladende skulle mærkes på vej hjem, og det her er 200 meter før vi var hjemme, så vi kunne hurtigt komme ind og vakse fingre inden lillebror tog dem i munden og spiste alle baktusserne!
Og jeg er jo sådan en der har en svigermor der går ind for stimulering af børns sanser og motorisk udvikling, så hun fik lige lov til at tage over min hjerne, mens de legede med de her blade der susede afsted forbi barnevognen .
Og mens vi spise snoller lavede storesøster dette flotte billede til min søde kæreste. Den er simpelthen så fin, og at se hende virkelig koncentrer sig om at få det helt ud til kanterne var jo en kunst i sig selv. Jeg var bange for at tungen snart heller ikke kunne holde til mere da hun var færdig, fordi den var godt nok bare lige i munden.